marts 2019

Dedikeret og udadvendt studentermedhjælper til kommunikation på tværs af medier

Brænder du for at skrive involverende tekster og arbejde med kommunikation i én af Danmarks største arkitektvirksomheder?

Som studentermedhjælper får du et unikt indblik i kommunikationsafdelingens arbejde, hvor du kommer til at assistere teamet på spændende projekter med kommunikation og branding af Årstiderne Arkitekters mange arkitekturprojekter.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores PR- og kommunikationsmedarbejder og bliver en aktiv del af kommunikationsteamet, der arbejder med alt fra presse, web, sociale medier, kampagner og brand design. Du brænder for at skrive forskellige typer af tekster til kommunikation på tværs af platforme, og du er i stand til at skrive en skarp og fængende tekst og skabe en god, sammenhængende fortælling, når indhold skal formidles til vores forskellige målgrupper.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Pressetekster til fag- og branchemedier samt lokale medier
  • Kontakt til redaktioner, vedligehold af medielister og overblik over presseklip
  • Referenceprojekter og nyheder til vores website
  • Udarbejdelse af nyhedsbrev
  • Historier til vores sociale medier
  • Præsentationer og projektindstillinger til arkitektur-awards
  • Korrektur og oversættelser af diverse tekster, præsentationer mv.

Du bliver en del af en virksomhed, hvor kvalitet og æstetik er afgørende, og en kommunikationsafdeling, hvor tempoet og ambitionsniveauet er højt – samtidig har vi det sjovt. Vil tilbyder dig at blive en vigtig del af hverdagen i et dedikeret team, hvor du ikke kun ser med, men prøver kræfter med forskellige opgaver.

Om dig:

  • Du brænder for at skrive involverende tekster, og du er dygtig til det
  • Du er vedholdende, kan bevare overblikket og tager ansvar for mange forskellige kommunikationsopgaver
  • Du har en positiv attitude og tør at opsøge dine kolleger for den gode historie
  • Du er social og er ikke bange for at dele idéer med dine kolleger
  • Du har en naturlig interesse i arkitektur, byggeri og design
  • Hvis du har kendskab til SEO og Google Analytics er det en fordel

Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse på DMJX, CBS, RUC, KUA eller lignende. Arbejdstiden er ca. 15 timer om ugen gerne fordelt på et par dage om ugen. Du får din daglige gang på vores nye hovedkontor i København S. med 750 medarbejdere.

Vi har travlt og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marketing- og kommunikationschef Anne Aksglæde Stahl på telefon +45 2165 6455. Vi glæder os til at høre fra dig!

Søg stilling