februar 2019

Skitserende arkitekter til Årstiderne Arkitekters jyske tegnestuer

Vil du være med til at udvikle fremtidens byggeri i en ambitiøs og professionel arkitektvirksomhed? Vi søger skitserende arkitekter til vores tegnestuer i Aarhus, Silkeborg og Herning.

Vi har travlt med at løse spændende projekter indenfor vores forskellige faglige felter, og derfor er vi på udgik efter arkitekter, som brænder for at arbejde kreativt med vores projekter, og som kan balancere flere projekter ad gangen.

Vi udvikler spændende projekter, der ofte omfatter både boliger, retail og erhverv, og hvor alle funktioner skal bindes sammen i ét stærkt og æstetisk koncept. Senest har vi vundet store konkurrencer som ”Sygehusgrunden”-  en ny central bydel i Herning med mere en 50.000 m2 boliger, Rantzausbakke i Horsens – et 37.000 m2 stort boligområde med fokus på fællesskaber i et naturskønt område, samt UN17 Village på ”Spidsen” i Ørestad – et visionært og bæredygtigt projekt på 35.000 m2, der implementerer konkrete løsninger på alle FN’s 17 verdensmål i et boligbyggeri.

Du får ansvar og indflydelse
Der er tale om et job med mulighed for stor selvstændighed og indflydelse. Du kommer til at arbejde med udfordrende projekter af vidt forskellig karakter sammen med engagerede og dygtige kollegaer i et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Som projektmedarbejder er du en del af et projektteam under ledelse af en projektleder. Du bidrager positivt til udarbejdelsen af den gode arkitektur og sikrer, i samarbejde med det øvrige team, at kundens forventninger indfries.

Du får store udviklingsmuligheder og en stejl læringskurve på spændende og anerkendte projekter – uanset hvor du er i dit karriereforløb.

Om dig
Du er en ambitiøs arkitekt – gerne nyuddannet – med stærke formgivningsevner og en udpræget æstetisk sans. Vi lægger stor vægt på dine kommunikative evner, og at du er god til at visualisere og præsentere dine arkitektoniske visioner. Du har stor samarbejdslyst, og evner at sætte dig ind i en given opgave så du, sammen med det øvrige team, kan tage ansvar for projektet og indfrielsen af kundens forventninger.

Vi forventer, at du har kendskab til Revit, AutoCAD og Adobe programmerne.

Sådan søger du stillingen
Send ansøgning og CV samt relevant portfolio via nedenstående link. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingerne hurtigst muligt.  Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte produktionschef, Rikke Hou-Vangsaae, på tlf. +45 60211586 eller rhv@aarstiderne.dk.

Søg stillingen

Om os
Du bliver en del af vores jyske tegnestuer i Aarhus, Silkeborg og Herning, der tilsammen tæller 150 medarbejdere. 

Årstiderne Arkitekter er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med 250 ansatte og mere end 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vores medarbejdere er fordelt på vores tegnestuer i København, Silkeborg, Aarhus, Herning, Gøteborg i Sverige og Nesbyen i Norge.Årstiderne Arkitekter er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning.