marts 2021

Sagsarkitekt/projektleder til Årstiderne Arkitekter i Odense

Er du kreativ og brænder for at skabe rammerne om den gode bolig? Er du stærkt til at kommunikere og formidle ideer og arkitektur? Brænder du for integreret design, og drømmer du om en samarbejdskultur, hvor rådgiver, specialister og bygherre arbejder side om side, så er det dig vi leder efter. 

I vores faglige felt Living, søger vi folk til LIVA, vores netop vundne strategiske partnerskab i Odense. Du vil få en central rolle i LIVA, og du vil være med til at tegne vores arkitektoniske profil. Du skal varetage rollen som sagsarkitekt/projektleder, hvori du skal tage ansvar for projektets gennemførelse, samt sikre fremdrift og fokus igennem de indledende faser. Vi ser gerne, at du har erfaring med almene projekter, men det er ikke et krav.

Du bliver en del af en spændende udvikling
Du vil få en vigtig rolle som sagsarkitekt/projektleder på LIVA, og komme til at arbejde med både renovering og nybyggeri af almene boliger.

Som sagsarkitekt udvikler du projektet, der bringer kunden skridtet tættere på sin vision om boligbyggerier i den højeste kategori.  Som projektleder er det dig, der fører projektet sikkert igennem de forskellige faser og sikrer at kunden føler sig tryg og at teamet koordineres med sikker hånd, så målsætninger indfries og tidsplanen holder. Du vil komme til at arbejde sammen med nogle af Danmarks bedste rådgivere inden for alment boligbyggeri, og komme til at side på et projektkontor hvor integreret rådgivning er i højsæde.

For den rigtige kandidat vil der blive tale om et job, med mulighed for stor selvstændighed og indflydelse på både fremtidens almene bolig og LIVA.

Du er ambitiøs og kommunikativ stærk
Du er en ambitiøs arkitekt med minimum 3 års erfaring, er vant til at have tæt kundekontakt, er en dygtig formgiver og udpræget æstetiker. Derudover har du erfaring med styring af et projektforløb og ledelse af et projektteam.

Vi lægger stor vægt på dine kommunikative evner, samt evnen til at sætte dig ind i en given opgave og tage ansvar igennem hele projektforløbet ved at indfri kundens visioner for byggeriet med størst mulig tilfredshed.

Vi forventer derudover, at du behersker Revit, AutoCAD og Adobe programmerne.

Om os og LIVA
LIVA er et team bestående af Enemærke & Petersen, Oluf Jørgensen, ERIK arkitekter, Sweco/Kant/Årstiderne Arkitekter og byMUNCH. Vi er valgt som strategisk partner, til at stå for Boligorganisationen Civica’s kommende bygge- og renoveringsopgaver. Du vil blive ansat hos Årstiderne Arkitekter, men vil have din hverdag på LIVA.
Vi ved, at der vil komme en masse spændende opgaver, som skal løses på det højeste niveau – og vi starter op på vores fælleskontor allerede pr. 1. april 2021, som ligger midt i Odense.

Vi vægter dialog, vidensdeling og en god og tæt kommunikation meget højt, både internt og i forhold til de involverede parter, og naturligvis også overfor kunden. Hos os er kunden i centrum – vi stræber efter at være tæt på kunden i hele processen, så vi sikrer, at vi udarbejder gode løsninger og skaber værdi for kunden og brugerne.

Årstiderne Arkitekter er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med over 250 ansatte og mere end 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vi er en del af Sweco Danmark og sammen fungerer vi som én multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning. Vi har et nyopstartet arkitekt og ingeniør kontor i Odense, hvor det vil være muligt at blive overflyttet til på sigt.

Kontaktinformation
Brug linket for at sende os din ansøgning, CV og portfolio. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Team-  & Kreativleder, almene boliger, Inge Nielsen Skytte is@aarstiderne.dk

Søg stilling