maj 2019

Piccoline/Piccolo søges til Årstiderne Arkitekters tegnestue i Aarhus

Til vores tegnestue i Aarhus søger vi en piccoline / piccolo med tiltrædelse medio august 2019.

Årstiderne Arkitekters tegnestue i Aarhus tilbyder dig en plads i et kreativt team, i en virksomhed med kompetente og kreative kollegaer. Den ugentlige arbejdstid er på 32 timer og indeholder en høj grad af selvstændighed og ansvar. Løn efter aftale.

Arbejdsopgaver:

  • Telefonomstilling og modtagelse af tegnestuens gæster
  • Anrette morgenmad og frokost, samt afrydning og opvask
  • Lettere kontoropgaver, samt indkøb af kontorartikler, kopieringsopgaver osv.
  • Opdækning og afrydning ifm. møder
  • Sørge for at tegnestuen altid fremstår pæn og ryddelig
  • Ærindekørsel

Din profil:

Vi forestille os at du er studerende som ønsker et sabbatår eller gerne to. Du er serviceminded, udadvendt og energisk, samt selvstændig og i besiddelse af selvdisciplin og orden. Du kan holde mange bolde i luften, og du er frisk på at tage fat, hvor der er behov. Du skal også have flair for IT.

For at komme i betragtning til stillingen skal du være i besiddelse af kørekort til personbil.

Som piccoline / piccolo hos Årstiderne Arkitekter kommer du til at arbejde i et uformelt og godt arbejdsmiljø, så hvis du gerne vil arbejde i et levende og kreativt miljø, så send din ansøgning via nedenstående link.

Ansøg

Ansøgningsfrist er den 14. juni 2019. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sekretær Lisbeth Kjærsfeldt, på tlf. 70 24 10 93 eller på mail lkj@aarstiderne.dk

Find os på Facebook, LinkedIn og Instagram, hvis du vil vide mere om Årstiderne Arkitekter.

Om Årstiderne Arkitekter
Årstiderne Arkitekter er en af Danmarks største arkitektvirksomheder med 250 ansatte og mere end 30 års erfaring indenfor arkitektur og byggeri. Vores medarbejdere er fordelt på vores tegnestuer i København, Aarhus, Silkeborg, Herning, Gøteborg i Sverige og Nesbyen i Norge.

Den 1. marts 2018 blev Årstiderne Arkitekter en del af Sweco Danmark og Sweco Architects. Det betyder, at du som praktikant vil blive en del af en stor, multidisciplinær rådgivningsvirksomhed indenfor ingeniørrådgivning og arkitektur, hvor du får mulighed for at samarbejde på tværs af fagligheder og projekter.