april 2019

Boltens Food Court – en ny oase i indre København

Boltens Gård i indre København, der tidligere husede bl.a. natklubben NASA, har fået nyt liv som Københavns nye madmarked Boltens Food Court.

”Målet med transformationen af Boltens Gård har været at genopfinde et samlingssted i indre København – et sted, hvor københavnere og besøgende kan mødes omkring mad, drikke og samvær året rundt,” fortæller Bjørn Mogensen, som er kreativ leder for Transformation og Renovering hos Årstiderne Arkitekter.

Det er folkene bag Copenhagen Street Food på Papirøen, som nu har flyttet det populære madkoncept til indre by med indvielsen af Boltens Food Court, der ligger som nabo til Kongens Nytorv og tæt på andre store seværdigheder som Amalienborg, Nyhavn og Strøget.

Det nye Boltens Food Court består af Industrien – en indendørs madhal med mad fra ca. 15 forskellige nationaliteter – samt en række mindre restauranter, barer og cafeer, der ligger samlet omkring det indre gårdrum. I transformationen er gården inddraget som opholds- og serveringssted, så den nu indgår som en naturlig del af madmarkedet. Derudover er der etableret en åben passage gennem gården, så de mange mennesker, som hver dag færdes i området, naturligt trækkes ind gennem gården.

Læs mere om projektet her: Boltens Food Court

For yderligere information:
Bjørn Mogensen, kreativ leder for Transformation og Renovering
T: +45 7024 2110 M: +45 5120 7325 E: blm@aarstiderne.dk

Anne Aksglæde Stahl, marketing- og kommunikationschef
T: +45 7024 2168 M: +45 2165 6455 E: aas@aarstiderne.dk