Bliv praktikant hos Årstiderne Arkitekter

07 | 11 | 2018

Som praktikant kan du være med til at skabe gode, fremtidssikrede og bæredygtige rammer for mennesker liv i tæt samarbejde med kreative og erfarne kolleger. Lige nu søger vi arkitekt- og konstruktørpraktikanter til vores kontorer i København, Silkeborg, Aarhus og Herning.

Hos Årstiderne Arkitekter får du mulighed for at udvikle din faglighed og nysgerrighed indenfor dit fag, og udforske de mange muligheder, som branchen rummer. Du bliver en del af en af Danmarks største arkitektvirksomheder, hvor du kan arbejde på forskellige projekter indenfor ti faglige felter.  Du kan derfor prøve kræfter med områder, du ikke tidligere har overvejet, og du kan arbejde med bl.a. brugerinvolvering, BIM og bæredygtighed, hvis det er her, din faglige interesse ligger.

Vi oplever, at vores praktikanter hver dag bidrager med ny viden og kreative indspark, og derfor vil du indgå som en naturlig del af vores projektteams og i vores hverdag.

Find opslagene for arkitektpraktikanter her.
Find opslagene for konstruktørpraktikanter her.

Alle nyheder