Søborg Møbelfabrik

Gode familieboliger i varierende størrelser

Over de næste år skal Søborg Møbelfabrik i Gladsaxe omdannes til op imod 200 boliger og kontorer.

Ejendomsselskabet Dades investerer de kommende år 400-500 millioner kroner i at forvandle Søborg Møbelfabrik på Gladsaxevej, tæt ved Ring 3 og den kommende letbane, til henimod 200 nybyggede familieboliger. Byggeriet får fokus på gode familieboliger i varierende størrelse med robuste materialer.

Den gamle hovedbygningen bliver bevaret som et minde om en vigtig industriperiode i Gladsaxe og omdannes til kontorer, klinikker eller showroom.

”Projektet falder godt i tråd med byrådets vision for Gladsaxe Ringby, der skal omdanne det gamle Gladsaxe Erhvervskvarter til et mangfoldigt, attraktivt byområde, hvor eksisterende og nye virksomheder har gode vækstbetingelser, og hvor nye, moderne boliger gør det attraktivt at bo. Jeg er glad for, at et spændende projekt er på vej, og at vores arbejde med etablere letbanen langs Ring 3 igen viser sig at være et afgørende element i byudviklingen.”
Karin Søjberg Holst, borgmester

Kategori
Boliger | Landskab
Lokation
Gladsaxe | Danmark
Bygherre
DADES A/S
Areal
20.000 m2