Silkeborg Rådhus

Indretning af moderne kontorlokaler i en gammel trikotagefabrik

Den tidligere trikotagefabrik, der nu rummer en del af Silkeborg Kommunes administration, er indrettet med fokus på dagslys og indeklima.

Ved renoveringen af lokalerne var det vigtigt rent arkitektonisk at tage udgangspunkt i netop denne historik. På grund af bygningens store bredde har der været fokus på at efterstræbe gennemlyste rum og lyse overflader i videst muligt omfang. Med henblik på at danne rammerne for en moderne arbejdsplads med godt lys og indeklima til alle arbejdspladser. Resultatet er blevet en imødekommende, åben og lys bygning, hvori historien tydeligt kan aflæses.

Fabriksarkitekturen kan ligeledes aflæses i bygningens konstruktioner, rummeligheder og materialer, skønt de tekniske installationer er skjult i arkitekturen og indretningen. Ventilation og installationer føres i midten af bygningen, hvor der er mindst dagslys og mod facaderne føres ventilationen synligt, hvilket muliggør, at lyset trækkes langt ind i rummet.

Rummene er indrettet med hvide overflader og åbne overgange mellem de forskellige arbejdszoner samt en indretning, der muliggør flere forskellige funktioner i de enkelte indretninger. Som accent til det lyse er tilført enkelte punkter af kraftigt farvet glas.

Opgaven er udført med COWI som ingeniør og AB studiedesign som rådgiver på akustik.

Kategori
Erhverv
Lokation
Silkeborg | Danmark
Bygherre
Silkeborg Kommune
Areal
1.200 m²
Status
Realiseret, 2011