Papirfabrikken

Fra industriområde til moderne bydel med boliger, erhverv og kulturfaciliteter

Da produktionen på Silkeborg Papirfabrik ophørte, blev fabriksområdet på opkøbt med henblik på at omdanne industriområdet til en ny, attraktiv bydel.

Årstiderne Arkitekter, som selv har til huse i Papirfabrikken, har stået for hele områdets omdannelse, der bla. omfattede lanskabsbearbejdning, nybyggeri og renovering af eksisterende bebyggelse.

Først begyndte man at genanvende fabriksbygningerne på Den Gamle Papirfabrik til nye formål med private virksomheder, institutioner og kulturelle aktiviteter. Endelig har vi opført nyt boligbyggeri i kanten af området, som i dag fremstår som en integreret del af Silkeborg.

Revitaliseret med nye funktioner
I transformationsprocessen blev der desuden renset ud i områdets gamle bygningsbestand, fjernet mellembygninger, bygget hovedbygningerne om til hotel, biograf og kontorvirksomheder og lagt nye længehuse på rad og række i tilslutning til de bevarede arbejderboliger.

Også rummene mellem og omkring bygningerne er bearbejdet og omdannet til opholdspladser, parkering og promenader langs åen. Her gennemføres løbende en række bolig-, erhvervs-, og kulturprojekter både i form af nybyggeri og renovering af den tidligere industribebyggelse.

Kategori
Transformation og Renovering
Lokation
Silkeborg | Danmark
Bygherre
Jægersborg Invest A/S
Status
Realiseret, 2004
Areal
45.000 m²