Nationalbanken

En nænsom renovering af en arkitektonisk perle

Med en dyb respekt for Nationalbanken arkitektoniske udtryk, gennemføres en nænsom renovering af både bankens indre og ydre.

Danmarks Nationalbank er en arkitektonisk perle midt i København med Børsen og Christiansborg som nærmeste naboer. Bygningen, som er opført mellem 1965-78, er fredet og regnes for et af Arne Jacobsens arkitektoniske hovedværker.

Den spændende opgave omfatter bl.a. en renovering af de karakteristiske marmorfacader, udvalgte områder i bankens foyer samt øvrige indvendige arealer. På facaderne nedtages de eksisterende marmorplader, og erstattes med nye som er udvalgt i øje for bygningens originale arkitektur.

I bankens indgangsfoyer foretages der indvendigt partielt udskiftning af natursten omkring facadens forskellige gennembrydninger. Udskiftningen foretages omhyggeligt i områderne omkring vinduerne, vinduesfalse, loft- og vægbeklædninger, og renoveringen sker med specialfremstillet pærekrydsfiner og med hensyntagende til det eksisterende fredede bygningsværks design. Endvidere eftergås og udskiftes de massive trægulve i flere møde- og direktionslokaler.

I forbindelse med det ydre renovering varetager vi byggeledelsen af facaderestaureringsarbejderne og arbejdsmiljøkoordinering under udførelsen. På den indvendige renovering varetager vi projektering og byggeledelse samt tilpasning af ødelagte områder i forbindelse med vandindtrængning.

Kategori
Transformation og Renovering
Lokation
København K
Bygherre
Nationalbanken
Status
Realiseret i 2020
Areal
48.000 m2
Ydelser
Arkitekt, byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering
Billeder
Tilhører Nationalbanken