MENY

Opgraderet butiksflow og kobling til parkeringsområdet

Årstiderne Arkitekter fik til opgave at transformere en ældre, utidssvarende forretning til en indbydende og funktionel dagligvarebutik, der både via vareudvalg og butiksmiljø skulle tiltrække en bred vifte af kunder fra hele lokalområdet.

I samme forbindelse blev MENYs nye designkoncept implementeret i forretningen, da butikken overgik fra at være Super Best til MENY.

Det samlede butikslayout er derfor blevet gentænkt, herunder tilretning af logistik, kundeflow og trafikflow, og butikken har gennemgået en gennemgribende ombygning. Vi har stået for volumenstudie, ideoplæg, dispositionsforslag, tilbud. Herunder implementering af designkoncept, trafik, logistik og kundeflow.

Årstiderne Arkitekter har skabt en bedre og mere imødekommende butik, som både har bedre butiksflow og bedre kobling til parkeringsområdet foran butikken. Selve butikken har fået et visuelt og funktionelt løft, samt en gennemgribende modernisering både ude og inde. Den ny indretning og det ændrede udseende bevirker, at MENY Sæby kan indfri sin ambition om at vedblive at være den markedsførende butik i Sæby.

Kategori
Retail
Lokation
Sæby | Danmark
Areal
2.500 m2
Status
Realiseret, 2016