Jyske Bank Boxen

Et byggeri designet til store fælles oplevelser

Jyske Bank Boxen er en af Danmarks største multifleksible arenaer, og er designet til at huse underholdningsoplevelser med fokus på sport, koncerter og events i international klasse.

I arkitekturen har den bærende idé været at betragte Boxen som en ’oplevelsesmaskine’ med indbygget alsidighed og fleksibilitet. På den måde kan den centrale arena i Boxen transformeres alt efter begivenhed. Multiareanaen er designet til at huse op mod 15.000 tilskuere.

I en maskine hænger form og funktion nøje sammen, og den er derfor ærlig og ofte nøgtern i sit udtryk. Dette udgangspunkt har haft stor indvirkning på byggeriets arkitektoniske udtryk – det kommer til udtryk i valget af materialer og i den funktionelle disponering. I Boxen ses denne rationelle tilgang ved de synlige konstruktioner, optimerede arealer og enkle materialevalg. Resultatet er en  bygningsform der afspejler husets indre.

Byggeriets skråtstillede facader viser brugen af byggeriet. Funktionelt er der behov for mere areal i bygningens grundplan, end på de øvrige etager; da alle besøgende skal ind i stueetagen, men opefter vil menneskemængden fortage sig. Samtidig er den koniske bygningsform med til at skabe Boxens gode akustiske forhold, der er anerkendt af koncertarrangører, som værende nogen af de bedste i Europa.

Vores vision var at give publikum en totaloplevelse uanset arrangement, hvilket ses i udformningen af de store flextribuner, der kan slås sammen og ændres i opstilling.

Kategori
Undervisning og Fritid
Lokation
Herning | Danmark
Bygherre
Herning Messe- og Kongrescenter
Status
Realiseret, 2011
Areal
30.000 m²