Fritz Hansen

Eksklusiv møbelbutik og showroom i historiske rammer

Fritz Hansen var den første butik, der slog dørene op i den renoverede Postgården. De højloftede lokaler, der tidligere var fyldt med postbokse, danner nu rammen om det ypperste indenfor dansk møbelkunst.

De luksuriøse møbler præsenteres smukt i de historiske lokaler, der er karakteriseret ved fint udformede vinduespartier og klassiske, dekorerede støbejernssøjler, hvis svungne mønstre står i smuk kontrast til de eksklusive møblers rene linjer.

Butikkens facade mod Valkendorfsgade er ligeledes nænsomt renoveret, således at de smukke detaljer igen kommer til deres fulde ret. Med Fritz Hansens tilstedeværelse emmer både Postgården og Valkendorfsgade igen af liv – det er vi stolte af.

Vi har ageret som arkitektrådgiver og bistået Fritz Hansen i planlægning og realisering af butik og showroom.

Kategori
Transformation og Renovering
Lokation
København | Danmark
Bygherre
Fritz Hansen
Status
Realiseret, 2014
Areal
315 m²