Fiolstræde

Klassiske Københavnerejendomme med nyindrettede boliger, butikker og restauranter

Ejendomskomplekset i Fiolstræde er beliggende midt i Københavns pulserende handelsmiljø og består af i alt fem individuelle ejendomme.

I mange år husede komplekset undervisnings- og administrationsfaciliteter for Københavns Universitet. Nu er de smukke ejendomme udviklet og udlejet til lejere, der understøtter det moderne byliv. Ejendommene indeholder 24 unikke boliger samt opdaterede, nyindrettede butikker og restauranter i gadeplan.

Ambitionen for projektet har været, at ejendomskomplekset samlet skulle fremstå attraktivt og karakteristisk som de elegante, fint detaljerede Københavner-ejendomme, de er, med et opdateret arkitektonisk udtryk og nye, indbydende facader.

Ambitionen er i den grad lykkedes, og den gennemførte renovering og opdatering af ejendommene, hvoraf de tre er fredet, samt den ændrede anvendelse af ejendomskomplekset, har derfor medført et mærkbart kvarterløft I den del af Københavns indre by.

Ejendommene drives af Oskar Jensen Gruppen for Ejendomsselskabet FK A/S.

Kategori
Transformation og Renovering
Lokation
København | Danmark
Bygherre
Oskar Jensen Group
Status
Realiseret, 2013
Areal
Ca. 4.500 m²