Formula Automobile

Markant og iøjnefaldende design for bilentusiaster

Det nye store bilhus i Lyngby rummer, udover Ferrarier og Maseratier, både kontorer, servicefunktioner og en bar – alt sammen skabt ud fra strømlinede italienske standarder kombineret med et nordisk præg i arkitekturen.

Italiensk brandidentitet og dansk imødekommenhed smelter sammen i det 8.500 kvadratmeter store bilhus, der ligger eksponeret ud til Helsingørmotorvejen. De specifikke designkrav fra producenten og et ønske om et nordisk udtryk er resulteret i den markante arkitektur, der drager øjnene og styrker eksponeringen af de eksklusive biler.

”Hele huset er tænkt, så det ikke må tage opmærksom fra bilerne. Det har vi gjort ved at tænke i kontraster – bilerne er kendt for at være blanke og organiske, mens huset er rent og enkelt i sit design – dog med elementer i kontrastfarver. I facaderne er der arbejdet med stramme, matte og kubiske former, som giver en dynamisk og tredimensionel facade. I facaden er der åbninger, som kan bruges til udstilling af biler, og som også skaber bevidste lyseffekter i forhold til udstillingen af biler i interiøret.”
– Kaare Dahlmann, arkitekt

Kategori
Erhverv
Lokation
Kgs. Lyngby | Danmark
Bygherre
Benjamin Capital ApS
Areal
6.095 m² | 2.881 m² P-kælder
Samarbejdspartnere
Niras | Emcon A/S | Samuel Staalgren | Thomas Ahler

Dansk tilføjelse til det italienske udtryk
Bilhusets danske præg kommer fx til udtryk i bilhusets bar. Baren er som udgangspunkt ikke en del af Ferraris bilhuse – men er en dansk tilføjelse, hvor bilentusiaster kan mødes. Her opstår en indbydende stemning, der sætter rammen for fællesskab og dyrkning af interessen for biler og motorsport.

Bilhuset rummer også et moderne state of the art værksted. Desuden er huset opført efter tidens tendenser med solceller på taget, grønt tag og regnvandsfilter til grundvand.