Den Kreative Skole

Nye faciliteter med inspiration fra de eksisterende bygningers form og materialer

Årstiderne Arkitekter har bistået Den Kreative Skole med bygherrerådgivning i forbindelse med en om- og tilbygning til kulturinstitutionens eksisterende faciliteter.

Den Kreative Skole er en kommunal kulturskole i Silkeborg som tilbyder undervisning i musik, dans, drama, billedkunst og forfatterspor. I ombygningen af skolen er det arkitektoniske motiv hentet i de eksisterende bygningers form og materialer.

Bibliotekets savtakkede gavlmotiv og den udstrakte brug af tegl i områdets markante bygninger er indarbejdet i de nye bygninger, og de falder derved naturligt ind i omgivelserne. Samtidig er nye former, farver og materialer tænkt ind i bygningerne, så de dermed får deres helt egen identitet på stedet. Bibliotekstilbygningen mod øst afslutter biblioteket i en underspillet og transparent bygning, der rummer en ny hovedindgang.

Bygningerne er opført med store glasfacader i stueetagen for at opnå kontakt mellem aktiviteterne i bygningerne og aktiviteterne på pladserne ved Den Kreative Skole, og kulørte felter i facaden kendetegner in-fill opgaven, og sender et kraftigt signal om, at bygningen er barn af sin tid, og at der sker noget helt særligt bag bygningens facader.

Kategori
Undervisning og Fritid
Lokation
Silkeborg | Danmark
Bygherre
Silkeborg Kommune
Status
Realiseret, 2009
Areal
1.870 m²