BDO

Nyindretning af BDO's kontormiljø i Københavns Sydhavn

Med et konsekvent farvevalg, rolig belysning og bløde tekstiler har BDO fået nyindrettet deres eksisterende kontorlejemål i Københavns Sydhavn.

Visionen for nyindretningen var at omdanne virksomhedens eksisterende kontorlejemål til et mere uformelt arbejdsmiljø med nye opholds- og arbejdszoner for virksomhedens medarbejdere.  Konceptet for indretningen er udviklet med fokus på en uformel stemning og nye alternativer til medarbejdernes faste arbejdspladser til møder, samarbejde og vidensdeling.

Konceptet og indretningen, som er udviklet af vores afdeling for Spaceplanning, bygger på en gennemgående farveskala, naturmaterialer, bløde tekstiler og rolig stemningsbelysning, som tilsammen skaber et indbydende, varmt og hyggeligt kontormiljø. Endvidere er der lagt stor vægt på at skabe en varierende fælles zoner og faciliteter med bl.a. loungeområder, tekøkkener, reception, projektrum og mødelokaler, hvor medarbejderne kan mødes.

”De nye faciliteter indbyder til møder, ophold og samarbejde, og fungerer samtidig som et alternativ til medarbejdernes faste arbejdspladser – her er der indrettet zoner og opholdsmuligheder, som gør det muligt at skifte setting, hvis man har behov for ro, eller for at mødes med sine kollegaer i grupper.”
Mette Gravergaard, kreativ leder for space planning

Kategori
Spaceplanning og Indretning
Lakation
København | Danmark
Bygherre
BDO
Status
Realiseret, 2017
Areal
3.700 m2

Inspirationen til indretningskonceptet er hentet i BDO’s placering nær vandet, hvor blå farvetoner er trukket ind i indretningen på blandt andet vægge, gulvtæpper og møbelpolstring. De blå farvetoner får modspil af brune og rosa nuancer samt cognac læder på udvalgte møbler.

Indretningen suppleres af elementer i natureg på kontorets skabsvægge og tekøkkener, og i loungeområderne er der monteret lamelvægge i naturtræ som – udover sine æstetiske kvaliteter – har en akustikregulerende funktion, der understøtter rummenes funktion.

I BDO’s reception mødes gæster og medarbejdere af en specialdesignet skranke, som vi tegnede ud fra receptionisternes ønsker til funktioner. Herefter er skranken produceret af en møbelsnedker.